I onsdags var det en måned siden, jeg forsvarede mit speciale, og jeg sidder nu og evaluerer lidt på min brug af præsentationsværktøjet Prezi. Nedenfor har jeg lagt mit eget eksamensoplæg ud til inspiration for kommende specialeforsvarere og andre oplægsholdere ude i det ganske land.

Det var på alle måder mere effektfuldt, end jeg havde turdet håbe på. Måske skyldes det, at præsentationsformen stadig er ny og derfor har let ved at tage pusten fra uindviede, men faktum er, at det vinder publikums opmærksomhed langt ind i dit foredrag.

I selve situationen fungerede det som sagt over al forventning. Vejleder og censor var ved flere lejligheder ved at tabe kæbe og mund, og i begyndelsen tog de sig ligefrem til hovedet og grinede overgivende. Billige point måske, men hvorfor ikke bruge værktøjerne, når de er gratis og lettilgængelige. Jeg havde kendt til softwaren i over et år, men havde aldrig fået taget mig sammen til at sætte mig ned og bruge det. Da en veninde fortalte mig, at hun havde fået det til at virke, tænkte jeg, at så kan jeg da også! Og ja, selvfølgelig kunne jeg dét. Det tog mig halvanden dag at lave præsentationen her:

Jeg har selvfølgelig photoshoppet mig frem til nogle af elementerne, men det er på ingen måde nødvendigt for at skabe et godt resultat.

Hop selv ind på prezi.com og begynd at lege med dine gamle præsentationer!

Jeg kunne mærke, at jeg havde en stærk tendens til at reproducere Powerpoints logik, hvilket særligt er kommet til udtryk i mine små informations-”bokse” undervejs. Prezi handler dog ikke om sidestillede slides, men om en mere hierarkisk inddeling af information og om løbende at kunne tydeliggøre sammenhænge mellem dele og helhed. Det kræver en anden logik. Mit overordnede råd er (som med så mange andre ting), at lade være med at forstå det for hurtigt! Jeg er selv kun lige gået i gang.

Brugerfladen er intuitiv, og også den gratis version lader dig downloade præsentationen til din computer samt giver mulighed for at afspille, selvom du er offline. Fik jeg sagt, at det var gratis?

Spørg gerne, hvis du har problemer med at komme i gang.

Voksenværk med ‘n’ er blevet titlen på vores oplevelsesøkonomiske produktspeciale, som nu har taget Frankenstein-form og er ved at få liv udenfor papiret.

Efter tre måneders opstartsfase har vi nu endelig fået klækket det æg, som vi i kraft af vores research og indledende analyse har udruget. Der er kommet “produkt-” på vores “-speciale”. Vi er udformer i netop disse dage et Lynkursus i Virkelyst, som vi glæder os til at teste på otte friske forsøgspersoner den 9. juni på Aarhus Hovedbibliotek. Kursets målgruppe er alle de  50+ere, som i disse år begynder at tænke på tiden efter arbejdslivet.

Hvad er virkelyst?

Virkelyst er for os en hverdagslig allemands-udgave af den entrepreneurship, som vi gennem vores studie er uddannede til at bedrive. Entrepreneurship handler ellers normalt om dét at starte virksomhed, men indenfor denne videnskab er man begyndt at forske mere bredt i entreprenant adfærd (enterprising behaviour). Den brede forskning fokuserer på de almenmenneskelige egenskaber, som mennesker bruger, når de lykkes i at sætte nye initiativer i værk og dermed ændrer deres omverden.

Vi betragter virkelysten som en god “buffer” i overgangen mellem arbejdsliv og efter-arbejdsliv. En overgang som for mange opleves som utroligt brat. Den ene dag er du en del af et arbejdsfællesskab, du bidrager til en arbejdspulje, til et fælles projekt. Den næste dag er du på egen hånd, og dit virke begrænser sig ofte til din familie og din umiddelbare vennekreds. Men hvad skal man også gøre?

Hvad gør man af sin “tredje alder”?

Man læser aviser eller bøger, man passer sit barnebarn, eller man begynder at gå til yoga. Det er gode aktiviteter. Kloge mennesker skulle eftersigende heller aldrig kede sig. Men måske kender du alligevel til veluddannede folk, som lader til at kede sig ganske bravt, måske bor dit barnebarn i en anden by. Vores projekt tillader sig at omformulere til, at entreprenante mennesker aldrig keder sig. Du kommer ikke nødvendigvis i berøring med andre mennesker ved at læse avis, med mindre du overvejer, hvordan din avislæsning kan gavne andre. Du får ingen klap på skulderen af at færdiggøre en bog, med mindre du måske holder et foredrag om bogen på dit lokale bibliotek. Dine venner er dig ikke nødvendigvis taknemmelig for det yoga-kursus du tager hver tirsdag aften, med mindre du videreformidler den glæde det giver dig.

Vores specialeprojekt fremhæver kort sagt idéen i at stikke hovedet en tand længere frem.

Meningsfuld hverdag

Virkelyst er en oversættelse af centrale entrepreneurship-begreber og deres bagvedliggende mekanismer til brug udenfor det professionelle arbejdsliv. Det er vores tese, at en mild udgave af entreprenant adfærd kan give et godt udgangspunkt til en sammensat og virkelysten hverdag efter arbejdslivet. Vi arbejder derfor lige i dette øjeblik på at konkretisere og sætte endelig form på konceptet, så det kan få liv udenfor universitetets mure.

Læs mere om projektet og (snart) dets samarbejdspartnere på voksenværk.dk

Se seneste indlæg om netop Lynkursus i virkelyst.

Ovenover puslebordet er der lige nøjagtig plads til et whiteboard.

Det er ingen let sag at finde det rette specialeemne, særligt hvis man er to, der skal blive enige. Alligevel kan det være en givende proces, især hvis man går i gang i god tid.

Specialeforberedelsen indvarsler sæsonstart på bloggen. Jeg har holdt pause herinde siden Linus blev født, men nu melder skrivelysten sig igen.

En tværfaglig omgang

I marts skriver jeg specialekontrakt sammen med min skrivepartner, den kære Stine Trolle. Det foregår stadig på kandidatuddannelsen Oplevelsesøkonomi på Nordisk Institut ved Aarhus Universitet. Lektor Per Blenker fra Institut for Økonomi skal være vores vejleder, og vi er i gang med at finde et godt specialekontor.

Der ER længe til marts, men vi har taget forskud på glæderne og hul på idéfasen. Vi søger efter inspiration i både teori og konkrete projektopslag. Det giver et godt afbræk i min barselsorlov, og det lover godt for grundigheden i vores emnevalg. Vi kommer fra to vidt forskellige baggrunde, så det kræver både tid og tålmodighed at samstemme emnet. Jeg kommer til at blogge her på siden om mine tanker i denne specialets første fase, og om nogle måneder opretter vi sandsynligvis en fælles dedikeret specialeblog.

Billedet ovenfor er udtryk for mine egne tanker om specialetemaer.

Esau Mwamwaya and Radioclit are the Very Best

Autenticitet lader vi alt for ofte andre om at bedømme og definere. Det kan være nødvendigt at tage bestik af andres erfaringer, men som ung humaniorastuderende er man nødt til at lære at lytte til sig selv. I dag kom mit selv i modvind, da jeg ville høre noget afrikansk musik og kom i tvivl om, om det nu også var “afrikansk nok”. Crisis!

Quiz: Jeg sidder midt i eksamensarbejdet og kører itunes på shuffle, og pludselig spiller en sang som får mig til at stoppe op i læsningen. Jeg kommer til at smile og får pludselig svært ved at sidde stille. Hvad gør jeg?

1. Skruer op og fløjter med.

2. Rejser mig op og begynder at danse.

3. Skruer ned, stopper med at smile og åbner Firefox.

…og det rigtige svar er 3!

Første stop: Pitchfork.com – Søgeord: Radioclit esau – Album fundet: “The Very Best” – Klik og tjek rating: 8.6 – godt – Læs indledning og konklusion på anmeldelse – hæfte sig ved ordet “highlife” – google: highlife…

Andet stop: Klik: Wikipedia om highlife… som bl.a. skriver om “highlife in jazz” og linker til Pierre Dørge, som er dansk komponist og mest kendt som frontmand i New Jungle Orchestra.

Tredje Stop: Google: New Jungle Orchestra – Myspace: Lytte til Pierre. Ok, Pierre lyder syret og sjov.

Hvor kom jeg fra??

I mellemtiden er Itunes for længst shufflet videre til en ny sang, og jeg har glemt at lytte til musikken. Jeg smiler ikke mere. Jeg står tilbage med mange spørgsmål i hovedet og beslutter mig for at skrive et blogindlæg… Måske er det eksamenslæsningen, der gør, at jeg for en gangs skyld dvæler ved den utilfredsstillende situation. Jeg spørger mig selv:

Hvad syntes jeg om The Very Best? Ved det ikke, men Pitchfork kan godt lide dem.

Hvor ofte baserer mon jeg min vurdering på andres vurderinger? Oftere end jeg tror.

Hvor dumt er dét? Dummere end jeg tror.

Hvordan handler dét om autenticitet

Det er tilsyneladende ikke nok for mig at synes om et nummer. Musikken skal have solide rødder, der kan traces tilbage til 19-18-gerne-1700-hvidkål. Det fedeste ville være, hvis man kunne spore kunstnerens fortid tilbage til nogle mystiske historier om, hvordan han engang dræbte og åd sin egen bedstefar, eller var lige ved at dø otte gange, eller har knaldet med 10.000 kvinder, eller har reddet fem tredjeverdenslande fra to tørkeperioder… SÅ er albummet værd at købe. Ellers hvis man kan finde en 70-siders afhandling om kunstnerens store betydning for genrens udvikling i første kvartal af 1987. SÅ lyder musikken pludselig meget bedre…

Desværre for min autenticitetshunger var der ikke andre hints at hente i Pitchforks anmeldelse end det forkølet indskudte “highlife”, som alligevel i mine ører ikke har nogen væsentlig indflydelse på albummets lyd. Pitchfork konstaterer da også, at der ikke ER noget entydigt, autentisk spor, som kan underbygge vurderingen af albummet. The Very Best er god pop, som man kan vælge at nyde eller lade være.

Kort sagt: You’re on your own, dude! AAaaargh! Det er det VÆRSTE jeg ved! Skal jeg så til at lytte til nummeret igen og mærke efter, hvad jeg egentlig selv mener??

………………….

Radioclit er godt for mig. Det fik mig til at smile.

Lyt til The Very Best på myspace og bedømt selv :)

Eksistentiel autenticitet er et begreb udviklet indenfor turismeforskning. Det betegner den subjektive følelse af at have en “ægte” oplevelse. Modsat en objekt-relateret autenticitetsforståelse, som anskuer autenticitet som noget essentielt, som noget, der kan afgøres objektivt. (Mere overodnet: Wikipedia: Existentialism, authenticity & inauthenticity)

René og jeg har brugt en lang dag på læsesalen og tankerne svæver længere og længere væk fra teksterne...

Oplevelsesøkonomi bygger på forestillingen om en lineær, stigende kurve i menneskets udvikling. Tankegangen systematiserer kunst og kultur og fantasi og gør det fantastiske til bestillingsarbejde. Det er Malerifabrikken, det er vækst, det er fremskridt og stakater. Som filosofi er OØ lineær, men hvad nu hvis verden er cirkulær?

Hvad hvis mennesket skal helt om på den mørke side af kloden, før det kan blive lyst? Og hvad hvis den eneste vej efter lys er mørke? Ved vi overhovedet, hvor i cirklen vi står? …her er slutningen på eftermiddagens kantinediskussion om oplevelsesøkonomiens plads i verden.

R: Hvis ‘the circle of life’ er en præmis, så skal vi ende som amøber igen. Spørgsmålet er så blot, om vi allerede er ved at vende tilbage, eller stadig skal nogle flere år væk fra udgangspunktet, inden vi er halvvejs rundt?

J: Vi BLIVER til amøber, når vi rådner op i jorden eller støver rundt i urner. Livet er et kredsløb – spørgsmålet er bare, hvad er konsekvensen af den indsigt? Kan vi overhovedet forstå cirkulariteten, og i så fald, hvordan forklarer vi resten af verden, at alt hænger sammen? …workshops ;) ?!

R: Yes, men dét er jo blot den lille personlige cirkel. Det er menneskehedens cirkel jeg tænker på. Og hvad er det egentlig menneskehedens “hus” prøver at fortælle os? ……………………

J: God pointe. Jeg tror bare, at menneskehedens cirkel er en reflektion af vores personlige. Vi kan ikke overskue menneskeheden, men vi kan bidrage ved at missionere/ lobby’e for den personlige cirkel: “Jeg er dig, du er mig, vi er naturen, kulturen etc…” Befolkningens samlede bevidsthed om cirklen sætter kursen for menneskeheden.

R: Men er det ikke en præmis for homo sapiens, at det vi ikke kan, sætter vi alt ind på at kunne mestre? (Gud, jeg er et menneske!)

J: Menneskeheden ER det enkelte menneske, det enkelte menneske ER menneskeheden… Det er dén logik, vi har svært ved. Spørgsmålet er desuden, om det ikke netop er sådanne uhåndgribeligt store emner, som vi engang har dealet med ved hjælp af tro. Jeg tror på tro!

R: Tro er fint. Det er vigtigt at tro på noget. Det er religion vi skal af med! [åh, der er så meget vi skal nå]

På kandidatuddannelsen Oplevelsesøkonomi ved Århus Universitet har vi netop afsluttet en 3-ugers opgave udført for Dansk Træfiberisolering (DT). Jeg vil lige afslutte forløbet med at skrive et par linjer om etnografi, markedsføring og positiv kynisme.

Uddannelsen trives bedst med underdogs

Er det svært at markedsføre isoleringsmateriale? Nej, det synes jeg ikke. Måske fordi det umiddelbart lyder så kedeligt. Da jeg arbejdede med markedsføringsoplægget til virksomheden, føltes det som en fordel at være ‘underdog’ i familien Danmarks bevidsthed.

Overraskelsesmomentet er en bærende kræft i næste alle de projekter, vi arbejder med på studiet. Og siden isoleringsmateriale er noget af det mest usandsynlige at støde på i hverdagen, må der siges at ligge et kæmpe potentiale for overraskelse i produktet. Jeg vil selvfølgelig ikke komme nærmere ind på de specifikke strategier, som vi udviklede for firmaet – dem har vi givet DT eksklusive rettigheder til.

Antropologien i oplevelsesøkonomien

Til gengæld har jeg reflekteret over nogle af de betingelser, som studiet er stillet. På mange måder arbejder vi i strategisk eller aktiv forstand med nogle af de verdenssyn, som jeg beskæftigede mig med i sin tid på afdeling for antropologi og etnografi. Dengang skrev jeg opgaver, som sigtede på enten “at se det eksotiske i det nære, eller at se det nære i det eksotiske.” (lånt fra Hylland Eriksen) Jeg har altid syntes det var en vidunderlig sætning at arbejde udfra. Og heldigvis begynder jeg nu for alvor at mærke, hvordan samme dobbelte syn kan gøre sig gældende på kandidatuddannelsen Oplevelsesøkonomi.

Casen peger fremad

For tiden arbejder vi primært med markedsføring, og selvom DT er en typisk handels-case, så peger den med sit “skæve” produkt på en række muligheder for fremtidige projekter. Vi fandt noget eksotisk i den isolering som vi tager for givet til hverdag, men hvorfor ikke strategisere over det nære i ulandsbistanden, det eksotiske i Børns Voksenvenner, det nære i Lissabontraktaten (?) eller det eksotiske i den danske velfærdsmodel. Kort sagt, synliggøre nogle af de ting, der kan gøre verden bedre.

Mere end et begreb

Begrebet oplevelsesøkonomi bliver desværre ofte kædet sammen med kynisme, profitmaksimering og overflade, og selvom en sådan sammenligning kan retfærdiggøres i visse sammenhænge (bl.a. i forbindelse med begrebets trendsættende “fædre”, Pine & Gilmore), er det udtryk for stædig pessimisme at forsage “oplevelsesøkonomien”, alle dens gerninger og al dens væsen. Jeg tror på positiv kynisme!

Oplevelsesøkonomi-studiets officielle hjemmeside.

Dansk Træfiberisolering.

Forsanger Alexis Krauss lader til at give den alt hvad hun har... Billedet linker til et lille galleri.

Ok, det kan være du ikke er helt med på det, som jeg nu vil foreslå dig at høre… Men for f…. Det bliver ikke meget bedre end når Crown On the Ground fyrer skrattende ud af højttalerne. Jeg tror jeg skal helt tilbage til Paper Planes for at finde et nummer, der kunne rive mig så meget op af stolen. Bandet hedder Sleigh Bells, hvillket i øvrigt er det mest misvisende og mærkelige navn, jeg længe har hørt… Så meget desto sjovere!

Hvis Crown On the Ground larmer for meget, så prøv Ring Ring.

Læs mere om bandet på Stereogum.com…

Tak for heads up, Peter! (tjek min ven Peters blog på // Thebrainrocks.com // … han linkede for nylig til en fantastisk fed sang fra Charlotte Gainsbourg – tjek det)

Egentlig fandt jeg sangen efter at have hørt den smukke coverversion med Elizabeth Fraser fra This Mortal Coil’s It’ll end in Tears. Jeg havde aldrig troet, at originalen ville være federe, men jeg synes Roy Harpers udgave giver væsentligt mere ståpels. Inden jeg hørte Harper, var jeg en smut forbi songmeanings, og teksten gjorde stort indtryk på mig… Tror egentlig det var derfor jeg besluttede mig for at tjekke originalen. Det er ikke fordi den siger så vildt meget om mit eget liv, men jeg er vild med, hvor underspillet dramatikken i virkeligheden er.

Mens jeg skriver dette har jeg været en tur på Youtube og jeg fandt lige et klip med Peter Gabriel og Kate Bush, som performer sangen (se nedenfor). Underligt… Så sent som i går snakkede jeg med min ven René om Gabriel, som jeg vist aldrig rigtig har lyttet til. Det eneste der popper op i min hukommelse er den fantastiske video til singlen Steam, som jeg var helt tosset med, da jeg var yngre. Men det er en anden historie…

Ps. Hvis du har et problem med Kate Bush, kan du i øvrigt tage det op med the Futureheads og deres cover af hendes Hounds of Love.

Fanget i et spind af sovs og kød, 2005

Jeg ved godt, at det hårdtpumpede nisseræs, som starter op i slutningen af oktober kan give de fleste akut juleforskrækkelse… Men mine decembere flyver bare så ubønhørligt hurtigt afsted, at jeg i år vil tage forskud på julen. Jeg begynder at tro på, at novemberjulen er den bedste jul af dem alle!

Sidsel lavede æbleskiver i forgårs, og Groovy Voices har næsten fastlagt datoen for årets julekoncert. Jeg begynder at tænke mere og mere på kød og sovs, og solen har jeg ikke set i en uges tid. SÅ ved man det er ved at være jul i Danmark!

Igennem de første juleklokker kan jeg tydeligt mærke irritationen fra forældre i Fakta, der desperat forsøger at vriste ungerne væk fra de første chokoladekalendere. Hannah Montana julekalenderen er min favorit-hade-kalender indtil videre.

I det lille hjem har jeg fundet Mahalia Jackson frem, og for at puste yderligere til nostalgiens varme, har jeg gravet dette lille klip frem fra Youtube: The Snowman.

Mr. Jonas Sindal

Jeg skal i gang med at lave nogle plakater for mit kor, de fantastiske Groovy Voices :) Og mens jeg tager tilløb til rent faktisk at gå i gang, får jeg viklet mig ud af nogle helt pæne eksperimenter. Herunder er originalen, som Sidsel tog på vej op til Lipton’s Seat på Sri Lanka (flere billeder fra Sri Lanka).

...at pille ved de gamle billeder, som forhåbentlig ender i et rigtigt fotoalbum i løbet af vinteren.